OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 25. maj 2022

Bueskydning over kredsgrænser

Den 6. juni afholder de to sjællandske – kreds 6 og 7 samt den bornholmske kreds, kreds 8, et fælles kredsmesterskab i buefeltskydning.

Tekst: Thomas Lindy Nissen

Der skydes i 6 forskellige grupper og dystes om fine præmier, ligesom vinderne får mulighed for at prøve kræfter med landets bedste buejagtskytter ved forbundsmesterskabet i buefeltskydning ved buejægerne årsmødet i august.

- Det kræver en del forarbejde at stable et kredsmesterskab på benene og samtidig er buefeltskydning faktisk en meget social begivenhed, konstaterer formand for jægerforbundets buepolitiske udvalg Jørgen Vester.

Han glæder sig i den forbindelse over, at de tre østlige kredse har fundet sammen i et samarbejde, der mindste det praktiske arbejde i forbindelse med skydningen og højner det sociale aspekt af arrangementet.

Samme dag afholdes konkurrencen Det Gyldne Slip. Det er en konkurrence, hvor alle skyder mod alle.

Det er også muligt at deltage i skydningen, selv om man endnu ikke har erhvervet sig en bue, da DJ har testbuer som stilles til rådighed. Udvalgsformanden opfordrer således til, at interesserede, der har lyst at prøve bueskydning, også møder op på dagen.

Arrangementet afvikles som tidligere nævnt den 6. juni 2022. Det starter kl. 09.00 på Regnstrupvej 9, 4250 Fuglebjerg.