I levende hegn med stødende hunde
Fra samme øjeblik en spaniel slippes, går den vilde jagt, og den er både heftig, intens og tempofyldt – det gælder bare om at være klar.
Den første såt kaster ikke mange chancer af sig, mens de seks jagtkammerater bevæger sig gennem den lille skov tæt bag de to springerspaniels. Skovbunden, der er relativt åben på denne tid af året, yder da heller ikke meget skjul, som fuglene kan trykke i. Alligevel synes søget hos en af hundene pludselig mere koncentreret, ligesom tempoet tager et nøk op. Så letter en fasankok som en eksplosion af en grenbunke, hvorefter den snor sig ud mellem træstammerne for at kaste sig ned langs skovbrynet foran Bo Ottesen.
Den overrumplede jæger kaster to skud efter den smukke fugl, som dog fortsætter uhindret ned langs de nøgne træstammer. Tager man jahatten på, var der tale om perfekt hundearbejde i situationen, og skal man også se positivt på de uheldige skud, giver de trods alt jagtkammeraterne en kærkommen mulighed for at ”pisse territoriet af” allerede fra jagtens begyndelse.
Dette er et uddrag af en artikel, bragt i december-nummeret af Jæger. Log på medlemsnettet her og læs hele artiklen.
