OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. januar 2021

Gør gode gerninger - på den grønne måde

Gode gerninger i naturen kan være en måde at holde gang i foreningens aktiviteter. Friluftsrådet opfordrer medlemmerne og deres børn til at deltage i projektet - hver god gerning veksles til 20 kr. til Danmarks Indsamling 2021.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Sammen med DR Ramasjang opfordrer Friluftsrådet, FDF og landets biblioteker børn til at gøre gode gerninger op til Danmarks Indsamling 2021. For hver god gerning børn i Danmark registrerer giver Novo Nordisk Fonden 20 kr. til Danmarks Indsamling, der hjælper Syriens børn.

Opfordr evt. jeres børn til at gøre gode gerninger inden for en eller flere af kategorierne, som passer bedst til jeres aktiviteter. Og det er muligt at gøre noget godt og grønt inden for alle kategorierne.

  • Indsaml noget skrald
  • Hjælp dyrene i naturen/haven
  • Hjælp din nabo
  • Bag en kage til en, du vil glæde
  • Ring/skriv til dine bedsteforældre
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem
  • Hjælp nogle nybagte forældre
  • Gå en tur med en ven/nabo/familiemedlem
  • Gør en hemmelig tjeneste for nogen
  • Læs en historie højt for et andet barn

Læs mere om hvordan du kommer i gang her.

Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, som samler 85 organisationer - heriblandt Danmarks Jægerforbund. Friluftsrådet forbedrer mulighederne og rammerne for danskernes friluftsliv gennem politisk interessevaretagelse, projekter, mærkningsordninger og kampagner.