OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. november 2021

Fynske buejagtkurser 2022

For kommende buejægere på Fyn - og fra alle andre steder i landet - er der allerede nu mulighed for at tilmelde sig det obligatoriske buejagtkursus hos Svendborg Buejægere.

Tekst: Morten Stochkendahl

Kommende fynske buejægere kan tilmelde sig det obligatoriske buejagtkursus hos Svendborg Buejægere. Kurset er obligatorisk for at kunne tilmelde sig og gå op til buejagttegnsprøven. Det er naturligvis ikke kun fynboer, der er velkomne, og det kræver ikke medlemskab af foreningen at deltage i kurset.

Forårets to kurser afholdes søndag den 27. februar og søndag den 13. marts. Begge dage fra 9.00 til 16.30. Efterårets kursus afholdes søndag d. 21. august, ligeledes fra 9.00 til 16.30

Kurset afholdes på Skovballevej 125, 5700 Svendborg.

Program

9.00: Vi starter med en kop kaffe og en ostemad. Svendborg Buejægere er vært. Kurset bliver delt i to:

Del 1, den teoretiske del
Kl. 9.30 – 12.00: Forberedelse. Læs pensum (ikke et krav – kan læses efterfølgende). Træn øveprøver (ikke et krav).

Kl. 12.00-12.30: Frokost. Medbring egen madpakke – vi har øl og vand til en 10'er.

Del 2, opsamling og praksis
Kl. 13.30 – ca. 16.30

  • Opsamling på teoridelen og spørgsmål
  • Sikkerhed
  • Vejning af pile og skydning gennem kronograf, samt udregning af pilens energi
  • Der skydes på prøveopstilling tilsvarende det I vil møde til den praktiske del af buejægerprøven, til mål fra forskellige vinkler, til anatomidyr og fra forskellige skydestillinger
  • Evaluering af dagen
  • Hygge og videregivelse af erfaringer

Medbring/forbered

Indskudt bueudstyr, som opfylder krav til jagt på råvildt – fieldpoints/træningsspidser (på dagen måles udstyret – så hvis man er i tvivl, kan det rettes til).

Tilmelding til kursus

Tilmelding og betaling til kursus på www.svendborgbuejægere.dk. Spørgsmål til kurset henvises til: Morten Stochkendahl, mobil: 2424 0761 eller mail: stochkendahl@hotmail.com.