Coronavenlige kurser for riffelinstruktører
Først så vi virtuelle buejagtkurser, og nu er tiden kommet til kurser om ballistik for riffelinstruktører. Teorien klares online, mens skydningen planlægges i det fri.
Kombinationen af online teori og praksisdelen tilrettelagt på en måde, så den flugter med de gældende corona-restriktioner, er kommet for at blive. I mandags kunne vi fortælle om buejagtkurser, der, som de første i DJ-regi, nu udrulles på en måde, der udskifter det fysiske teorilokale med et virtuelt rum.
- Læs også: Virtuelle buejagtkurser på programmet
Nu er turen kommet til kurset for riffelinstruktører, Ballistik i praksis, hvor deltagerne får teoridelen online hjemme i stuen på en hverdagsaften. Den følgende weekend hopper de så i bilen og kører til Ulfborg Skyttecenter, hvor der skydes langdistanceskydning på de udendørs anlæg. Der er foreløbig planlagt to kursusgange, som hver især indeholder to datoer - én for teoridelen, og én for praksisdelen. Praksisdelen foregår for begge hold på samme date, men hhv. formiddag og eftermiddag.
- Tirsdag den 6. april kl. 19.00-22.00: Online teori via Microsoft Teams. Fredag den 9. april kl. 08.00-12.30: Langdistanceskydning på Ulfborg Skyttecenter
Læs mere og tilmeld dig her - Onsdag den 7. april kl. 19.00-22.00: Online teori via Microsoft Teams. Fredag den 9. april kl. 13.00-17.30: Langdistanceskydning på Ulfborg Skyttecenter
Læs mere og tilmeld dig her
Jægerforbundets freelanceundervisere er hentet fra to jagtforeninger i henholdsvis København og Aarhus, som alle har specialiseret sig i skydning på lange afstande (PRS). Underviserne er Sandro Zecevic, Lars Henriksen, Thomas Andersen og Karsten Andreasen – alle kendte ansigter i PRS-Danmark miljøet.