OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 01. oktober 2020

Succesrigt webinar om udsætning

Mandag aften afholdt DJ webinar om udsætning. Målgruppen var alle udsættere - store såvel som små - samt relevante lodsejere. Du kan nu se eller gense hele webinaret på medlemsnettet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Efter flere aflysninger af dialogmøder pga. COVID-19 valgte Danmarks Jægerforbund i stedet at afholde et webinar. Emnet var udsætning, og formålet med mødet var at give en status på, hvor vi er i processen omkring udsætningsforliget og de udfordringer som opleves - eksempelvis i form af problemer med sporbarhed, manglende indberetning og faunakriminalitet. I løbet af webinaret var der bl.a. indlæg ved Stig Jessen fra Fødevarestyrelsen omkring sporbarhed, samt indlæg ved Søren Egelund fra Miljøstyrelsen omkring biotopplaner og indberetning af udsætning.

Webinaret blev optaget, og er i dag lagt på medlemsnettet, hvor du har mulighed for at se eller gense det i sin helhed. I løbet af webinaret vises der nogle links, som vi har indsat herunder:

Webinaret vil blive efterfulgt af flere webinarer, som går mere i dybden med emner som eksempelvis biotopplaner. Skulle du ligge inde med gode input hertil, modtager vi dem gerne. Skriv da en mail til lmi@jaegerne.dk.

Log på medlemsnettet og gå til webinaret.