OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. februar 2020

Nordisk samarbejde baner vejen til succes

Jonas Gade Løgsted har igennem tre år arrangeret udvekslingsjagter med sine to norske kammerater, da de alle er bidt af gåsejagt. Særligt de kortnæbbede gæs bruger de meget tid på at jage sammen, og det foregår både i Norge og Danmark.

Tekst og Foto: Christian Lang Jensen

I oktober måned besøgte 25-årige Jonas Gade Løgsted sine to norske kammerater, 21-årige Bendik Herje og 31-årige Andreas Jørgensen, som er bosat i Trøndelag, hvor mange af de kortnæbbede gæs mellemlander på deres vej mod Danmark. Her jagede de i fællesskab de kortnæbbede gæs i to uger.

Da sæsonen var overstået i Norge, og de kortnæbbede gæs var kommet til Danmark, fik Jonas besøg af sine norske kammerater, så de på dansk grund kunne jage de kortnæbbede gæs endnu en gang.

En oplevelse af de helt store

På en dag i januar fulgte jeg de tre kammerater på en af deres mange gåsejagter, og det skulle vise sig at blive en helt særlig jagtdag. På dagen havde de allieret sig med nogle gode venner, så chancen for succes var bestemt til stede.

Morgenen blev indledt i buldermørke, da de 400-500 lokkefugle skulle sættes op. Da jægerne var kommet på plads i deres liggeskjul, gik der ikke lang tid, før de første gæs kom på vingerne. Men efter en halv time skete der noget, vi sent skal glemme…

Få oplevelsen i videoen herunder!