OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Månedens foto i december

Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.

Danmarks Jægerforbunds fotokonkurrence fortsætter i hele 2020. Hver måned kan en dygtig fotograf vinde en Hawke Vantage 20-60x60 teleskop sponsoreret af Guntex. Månedens vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i magasinet Jæger. Hovedpræmien i konkurrencen er et gavekort på 10.000 kr. til jagt- og outdoor-udstyr.

Hærfuglen er en temmelig sjælden gæst på vores breddegrader. Kim Ørum fra Sdr. Omme var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da en sulten hærfugl havde valgt at indtage sin frokost i form af en larve på græsplænen. Fotoet er månedens foto i december.

Mange tak for de fine bidrag til konkurrencen. Bliv endelig ved med at sende dine bedste billeder ind – og deltag i konkurrencen om de fine præmier. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.