Månedens Foto i april
Deltag i vores fotokonkurrence og vind præmier. Hver måneds vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i Jæger.
Danmarks Jægerforbunds fotokonkurrence fortsætter i hele 2020. Hver måned kan en dygtig fotograf vinde en Hawke Vantage 20-60x60 teleskop sponsoreret af Guntex. Månedens vinder går videre til konkurrencen om at blive årets foto i magasinet Jæger. Hovedpræmien i konkurrencen er et gavekort på 10.000 kr. til jagt- og outdoor-udstyr.
Titlen som Månedens Foto i april tilfalder et fint billede af en tårnfalk. Den unge tårnfalk er tydeligvis overrasket over at få øje på manden bag kameraet i den frie natur. Jørgen Sørensen fra Struer er manden bag månedens foto i april. Tak for de mange fine bidrag til konkurrencen.
Ligger du også inde med flotte naturbilleder, som du selv har taget? Så send endelig dit bidrag ind til fotokonkurrencen – vi kan ikke få nok af jeres fremragende fotos. Dit bidrag skal sendes til mailadressen: foto@jaegerne.dk.
Læs mere om reglerne for Månedens Foto og se billedgalleriet fra 2019.