OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. marts 2020

Dispensation for generhvervelse af buejagttegn

Er du buejæger, og er du i tvivl om reglerne for dispensation for generhvervelse af dit buejagttegn nu, hvor prøverne aflyses? Så læs med her.

Tekst: Lars Thune Andersen

Vi har modtaget en del forespørgsler fra medlemmer, som skulle have været til generhvervelse af deres buejagttegn i 1. halvår af 2020. Men da disse prøver er aflyst pga. Corona, har Miljøstyrelsen åbnet for at man kan søge om dispensation for at aflægge generhvervelsesprøven i 2. halvår af 2020. Når man modtager sin dispensation, står der i brevet hvem det er, der kan gå på buejagt på dispensation, og det er denne formulering, der har været årsag til lidt forvirring. Vi har derfor kontaktet Miljøstyrelsen og fået følgende bekræftet:

Er du buejæger og har aflagt sidste praktiske prøve i 2. halvår 2014 eller senere, og har tilmeldt dig en generhvervelsesprøve i første halvdel af 2020, for at kunne gå på buejagt i 2020, så kan du søge om dispensation hos Miljøstyrelsen om udsættelse af din generhvervelsesprøve til 2. halvår af 2020. Denne dispensation giver dig lov til at gå på buejagt indtil du kan aflægge din generhvervelsesprøve i 2. halvdel af 2020.

Er du buejæger, men har aflagt sidste praktiske prøve før 2. halvår 2014, og ikke har tilmeldt dig en generhvervelsesprøve i 1. halvår 2020, så kan du også søge om dispensation hos Miljøstyrelsen om udsættelse af din generhvervelsesprøve til 2. halvår af 2020. Men denne dispensation giver dig ikke lov til at gå på buejagt frem til du kan aflægge din generhvervelses prøve i 2. halvdel af 2020.

Ønsker du at søge dispensation, så skriv til jagttegn@mst.dk.