OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 07. marts 2020

Coronavirus og kredsmøder

I Danmarks Jægerforbund følger vi udviklingen omkring COVID-19 (corona) tæt, og vi retter os efter myndighedernes råd og retningslinjer. t

Tekst: Joan Brønnum Kvist

På et pressemøde fredag formiddag præsenterede statsminister Mette Frederiksen myndighedernes anbefalinger til afholdelse af arrangementer i en tid med smittespredning af COVID-19 (corona).

Anbefalingerne lyder på, at arrangementer med over 1.000 deltagere enten bør aflyses eller udskydes, og de gælder foreløbig for marts måned.

- Siden pressemødet har vi i Danmarks Jægerforbund fået en del spørgsmål omkring de igangværende kredsmøder, fortæller Claus Lind Christensen, formand, og fortsætter:

- Vi følger udviklingen nøje og respekterer Sundhedsstyrelsen anbefalinger. På den korte bane betyder det, at vi gennemfører de planlagte kredsmøder. Sker der senere en ny udvikling i sagen, vil vi naturligvis forholde os til denne.

 

Sundhedsstyrelsen fem gode råd:

Vask hænder

- Hyppig og grundig håndvask.

- Brug håndsprit/vådservietter

Begræns fysisk kontakt

- Undgå håndtryk, kindkys og kram.

Udvis god hosteetikette

- Nys eller host ikke på andre. Brug engangslommetørklæde. Om nødvendigt ærmet ved albuebøjningen.

Bliv hjemme ved sygdom

- Personer, som har symptomer, bør kontakte deres læge telefonisk. Ældre, svækkede og personer med kronisk sygdom bør nøje overveje deres deltagelse i større arrangementer m.v.

Vær opmærksom

- Udvis hensigtsmæssig adfærd på steder, hvor der færdes mange mennesker, eksempelvis offentlige transportmidler og ved besøg hos ældre eller syge.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

Få mere at vide om Coronavirus:

Coronasmitte.dk - Samlet side fra myndighederne med alt, hvad du skal vide om corona.