OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 03. juli 2019

Ud i det fri med
DJ Outdoor & Event

At slippe sig selv løs i naturen kan være meget mere livgivende, end man lige regnede med. Det måtte en gruppe ansatte i Syddjurs kommune forleden sande, da de tog med jægerforbundet på sommerudflugt.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Der skal ikke nødvendigvis så meget til at bryde rutinernes snærende rammer. Har man en travl hverdag uden dagligt overskud til at tænke anderledes, kan det være en befrielse at få lov til at slippe sig selv løs i naturen. Udskifter man kontorstolen med den friske luft i bare nogle timer, kan det gøre en verden til forskel.

God start på sommerferien

Det oplevede 40 friske medarbejdere fra Den Kommunale Tandpleje i Syddjurs Kommune, da de forleden tog på sommerudflugt i området omkring Jagtens Hus ved Kalø. Begivenheden var arrangeret af Danmarks Jægerforbund Outdoor & Event, i samarbejde med Aros Adventure, og dagen bød på store oplevelser ud over det sædvanlige.

Dagen startede med en guidet vandring på Kalø, hvor gæsterne fik en grundig indføring i ruinens interessante historie. Herefter samledes flokken omkring bålet ved bålhytten i den grønne bøgeskov, hvor et dådyr blev flået, skåret ud og tilberedt over bålet. Det blev til lækker vildtmad ud over det sædvanlige, som alle deltagere nød i stor stil under livlig snak og latter.

Efter arrangementet kunne alle deltagere meldte om en fantastisk dag, inden de med smil på læben kunne ønske hinanden en god sommerferie.

Få særlige naturoplevelser i hele landet

Danmarks Jægerforbund Outdoor & Event tilbyder oplevelser, netværksfacilitering, kurser og teambuilding i hele landet. Vi er specialister i natur, og brænder for at skabe rum for forskelsgørende processer for jer i naturen. Med udgangspunkt i den enkelte, teamet og virksomheden, skaber vi succesoplevelser, der inddrager, motiverer, udvikler og forvandler.

Vi er passionerede og løsningsorienterede praktikere med en stærk forståelse for det gode samarbejde, og vi evner at skabe fundament for forandring.

Ønsker din virksomhed at købe et arrangement, særligt tilpasset efter jeres behov? Så læs mere på www.djoutdoorevent.dk.