OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. januar 2019

SEGES Forlag klar med spritny netbutik

SEGES indleder det nye år med lanceringen af en ny netbutik, som vil gøre bestillingen af materialer til jagttegnsundervisningen mere smidig.

Tekst: Jes Mikkelsen, Danmarks Jægerforbund

Til februar er den nye netbutik klar hos SEGES og jagtprøven.dk. Når du næste gang bestiller materialer via jagtprøven.dk vil der ved første øjekast ikke være ændret en masse for hverken aspiranter eller undervisere. Men når du kommer videre til den egentlige netbutik er der sket markante ændringer i layout og betalingsmodul.

Gratis bog og rabatter til alle

Som noget nyt i netbutikken kan du som jagttegnskursuslærer registrere dig online og få kundelogin, så fremtidige køb forløber meget nemmere. Med kundelogin kan du vælge, om du selv vil stå for indkøb af materialer og opnå 15% rabat som forhandler, eller om du vil lade aspiranterne bestille selv - så kan du og dine aspiranter få en rabatkode med 10% rabat, som I kan anvende ved køb af bogen Jagttegn, Lovsamling til Jægeren og Jagtriflen. 

Opret dig med det samme her i:

Formular til jagttegnskursuslærere - ny netbutik hos SEGES

Alle jagttegnskursuslærere der registrer sig i netbutikken, og bruger Jagttegn som det primære undervisningsmateriale, modtager et eksemplar af det nye tryk af bogen Jagttegn uden beregning.

Skulle der mod forventning være udfordringer med oprettelsen, står SEGES altid klar med hjælp og vejledning.

 

SEGES Forlag

8740 5079

Mandag-torsdag: 8:30-16:00

Fredag: 8:30 -15:30


info@jagtproeven.dk