Pas på hundene!
Heldigvis er det langt fra hverdagskost rundt om på de danske såter - men det er altid en tragedie når en hund enten såres eller dør under jagten. Det sker cirka 20 gange om året, viser statistik fra forsikringsselskab. Én af dem, som måtte lade livet i 2019, var gravhunden Diesel.
De jægere, der har oplevet at miste sin firbenede jagtkammerat ved jagtulykker på reviret, ved, hvor slemt det er. Mens gravjagt muligvis indebærer en vis kalkuleret risiko for hunden, som smutter op foran en ofte anspændt jægers bøsseløb, er der andre jagtformer, hvor hundens pludselige død rammer jagtselskabet som et lyn fra en klar himmel.
GPS, klokker, farver og lys
Det skete f.eks. for jægeren René Lauritsen fra Vestjylland, da han og konsortiet var på drivjagt efter kronvildt en dag i begyndelsen af november. René deltog i jagten som driver med sine tre hunde, heriblandt den 10-årige gravhund Diesel.
- Alle skytter sad placeret i tårne, alle med rifler. Vejret var diset, med en sigtbarhed på højest 100 meter, husker René Lauritsen.
Efter et længere drev var Diesel på vej tilbage til ham. Alle i selskabet kendte udmærket den korthårede gravhund, for den var kendt for sit ejendommelige udseende: Et rødt halsbånd med klokke, en neonrød fuldkropsvest og et Garmin GPS-halsbånd med røde og blå blinklys og en antenne, som ragede op over gravhundens ryg. Ikke til at overse – eller hvad?
- Vi drivere befinder os cirka 400 meter længere fremme i skoven, da skuddet lyder. Vi snakker om hvilket tårn, der er skudt fra. Jeg undrer mig over at Diesel bliver nede i området, men tænker ikke nærmere over det, da han jo er en meget selvstændig hund.
”Utilgivelig og uansvarlig handling”
Men Diesel kommer ikke tilbage. Lidt senere erfarer René, at hunden er blevet skudt og dræbt. Trods alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger må skytten have forvekslet hunden med en ræv, og den lå død cirka 85 meter fra tårnet.
- Skuddet sad lige ind i bringen og er gået gennem hunden på langs og har ødelagt alt inden i hunden. Diesel var død ”i skraldet," lyder den nøgterne beskrivelse fra René Lauritsen. Men så kommer den følelsesmæssige reaktion:
- Det var en fuldstændig utilgivelig og uansvarlig handling!
Det er ingen trøst for dem, der har mistet deres hund, men heldigvis siger statistikken, at den slags ulykker langt fra er hverdagskost. Men mængden er dog relativ stabil. Tal fra Dansk Jagtforsikring A/S, som indtil medio 2017 forsikrede jægernes hunde, viser således skader på 24 hunde i 2014, hvoraf de 18 døde. 20 hunde i 2015, heraf 11 døde og det samme antal det følgende år. Skaderne hos schweisshunde er noget højere, men disse behøver ikke nødvendigvis relatere sig til deciderede jagtulykker.
Politianmeldelse af skytten
Tre uger efter Diesels død er den fortvivlede jæger stadig rystet over hændelsen, og han har ikke haft lyst til at gå på jagt siden. Han er ikke klar endnu, siger han. I mellemtiden har han meldt skytten til politiet, idet han mener, at skuddet var alt, alt for uansvarligt. René Lauritsen er bevidst om at langt de fleste episoder, som omfatter sårede eller omkomne jagthunde, sikkert sker med hagl og ikke riffel, og han anerkender, at nogle jagtformer indebærer større risiko for hunden end andre. Bare ikke denne.
Og så er der alle efterrationaliseringerne:
- Der var jo tæt tåge den morgen. Sigtbarheden var ikke i top. Så vi har da snakket om, om det overhovedet er forsvarligt at gå på kuglejagt under de forhold. Men uanset hvad, så har skytten ikke været i tvivl om at noget kom løbende imod ham. Og han skød, uden at vide præcis hvad det var. Det er det, der er humlen i det hele. Det må bare ikke ske, ræsonnerer René Lauritsen.
