OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 04. september 2019

Husk debatmøderne om strukturen i DJ

Som tidligere annonceret er Strukturudvalget klar til at fremlægge forslag til en ny organisationsstruktur, og inviterer til debat rundt om i landet. (Gen)læs forslaget her.

Strukturudvalgets formand vil fremlægge forslag til debat om ny organisationsstruktur på 5 møder rundt i landet, og alle medlemmer er velkomne.

De fem møder er fastlagt som følger:

  • 4. september, 19.00-21.30, Sydjylland: Jels Motel & Sportscenter, Ørstedvej 10, Jels, 6630 Rødding
  • 16. september, 19.00-21.30, Nordjylland: Brovst Sport- og Kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst
  • 18. september, 19.00-21.30, Midtjylland: Paarup Kro & Hotel, Ringkøbingvej 1, 7442 Engesvang
  • 26. september, 19.00-21.30, Fyn: Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense
  • 2. oktober, 19.00-21.30, Sjælland: Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 45, 4100 Ringsted

Der serveres kaffe og kage og en øl/vand. Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan læse Strukturudvalgets forslag, "Jagten på en imødekommende, enkel og frisættende struktur" i linket her (åbn linket og scrol ned i bunden af teksten). Via linket er det også muligt at se den film, som udvalget har udarbejdet.

Debat og holdninger på dagsordenen

Målet med debatmøderne er, at medlemmer kan komme med ideer og holdninger til det fremsatte forslag. Der vil både være repræsentanter fra strukturudvalget og hovedbestyrelsen til alle møder, netop fordi debatten er vigtig, og medlemmerne kan komme med deres input.

Derfor opfordres alle interesserede til at møde op og give udtryk for deres idéer og meninger.

Vel mødt!