Offentliggjort den: 19. september 2019

518 mårhunde nedlagt på Djursland – alene i år

Vi har hørt det før: Det vrimler med mårhunde rundt omkring i det jyske, og nu også på Fyn. Igen og igen hører vi alarmerende meldinger om den voksende bestand, og forsøg på bedre redskaber til jægerne drukner i snak og bureaukrati. Men på Djursland er de lokale jægere f… effektive.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Peter Staunsbjerg

Tallet taler vel sit eget tydelige sprog: Siden vi gik ind i 2019, altså for godt og vel et halvt år siden, er naturen på Djursland blevet fritaget for over 500 mårhunde. Helt præcis 518. 65 af dem er omkommet i trafikken, 60 er fanget i fælder – heraf 50 hvalpe – og hele 60 fra grav. Det er med andre ord lykkedes nogen at knække koden med gravjagt på mårhund. Resten er blevet skudt på én af egnens mange baitpladser.

Man kan konkludere at de djurske mårhundejægere er effektive, og man kan konkludere at der stadig er masser af mårhunde at tage af.

De er mange – og de er usynlige

- Der bliver ved med at være stor aktivitet på baitpladserne, så der er virkelig mange mårhunde derude. Men man ser dem næste aldrig. Jeg færdes udenfor hver eneste dag, dagen lang, og jeg har aldrig nogensinde set en mårhund, uden at jeg aktivt har opsøgt den. Vil man jage dem, skal man etablere baitpladser og holde dem ved lige, siger Peter Staunsbjerg, som er initiativtager til gruppen Mårhund Djursland.

Han anslår at der er omkring 40 aktive baitpladser på Djursland, og at holdet af jægere, der passer dem året rundt og som nedlægger broderparten af dyrene, ikke er større end 20-30 mand. Heraf er blot to af dem certificerede reguleringsjægere fra DJ. Resten er ”almindelige” jægere fra lokalområdet, der ser et behov, og som har opdaget, at mårhundejagt også sagtens kan være spændende.

Der er med andre ord tale om dedikerede folk, og der er plads til mange flere endnu.

Stadig ingen natsigtekikkert

- Jeg har en baitplads på 10 gange 10 meter, og der har jeg skudt 20 mårhunde hen over sommeren. Og de bliver ved med at komme. Det sted er som en magnet for dem, for der er fugtigt, med mose, krat og grøfter. Et rigtigt mårhunde-hotspot, siger Peter Staunsbjerg, som desværre stadig må se langt efter lov til at bruge en natsigtekikkert på riflen.

Det er selvfølgelig en konstant udfordring i jagten på det nataktive dyr.

- Bruger vi f.eks. kunstigt lys, så holder de voksne mårhunde sig hurtigt væk. De lærer at passe på, lyder konklusionen.

Omvendt står det imidlertid til med hvalpene, som er yderst nysgerrige og derfor tilbøjelige til at gå i fælderne i stor stil. Men hvalpene er også tidligt i stand til at klare sig selv, og selvom forældredyrene forsvinder, er en hvalpeflok ikke nødvendigvis prisgivet. Har de blot adgang til vand, kan de ifølge Peter Staunsbjergs skøn klare sig selv i en ret tidlig alder.

Og det er ikke unormalt at en tæve sætter helt op til 12 hvalpe i et kuld. Et tilfælde viste sågar 18 hvalpe. Det er med andre ord et enormt formeringspotentiale.

En mester i at reproducere sig selv

Mårhunden er generalist og æder mange forskellige fødeemner. Små pattedyr, både smågnavere og spidsmus, udgør sammen med fugle, fisk, padder, bær og korn hovedparten af føden. Ikke mindst rydder mårhunden gerne svømmefuglenes reder for unger og æg – og det er den virkelig dygtig til.

Med sin gode evne til at reproducere sig selv er det lille rovdyr i stand til at etablere store bestande på kort tid – til stor fare for de eksisterende bestande af en lang række dyr. Eksempelvis tog det blot 15 år for mårhunden at kolonisere hele Polen – et af Europas største lande.