Ti magiske sekunder

Den erfarne og dygtige buejæger David Hauge kom, så og sejrede – på Sejerø.

Skrevet af: Troels Romby Larsen, 03. juli 2018
Foto af: Troels Romby Larsen

Jorden er knastør alle steder på øen. Det er ikke meget regn, der er faldet de sidste uger. Alligevel har rapsens dybe rødder godt fat i vandet længere nede i jorden, så de gule blomster både dufter og lyser kraftigt mange steder på Sejerø.

David Hauge sidder under en hyldebusk omgivet af de smørgule rapsmarker. Forhindringer bliver fjernet næsten lydløst med en grensaks – et af buejægerens vigtigste værktøjer, når det kommer til at optimere de i forvejen beskedne chancer.

David laver nogle prøvetræk med sin nye Hoyt-bue, som han kun har skudt ganske få skud med. Vinden kommer fra en rigtig dårlig retning; næsten bagfra. På det hjørne, David sidder, kan bukken i princippet komme fra alle sider, så at dække alle vinkler er helt umuligt. Han vælger at tro på, at en af de tre forskellige bukke, der er set i området, før eller siden må komme ud fra rapsen enten lige foran ham eller til højre for ham. Kommer de bagfra eller ind fra venstre, vil de få fært af ham – og spillet vil være ude.

Koncentreret inaktivitet

Morgenen er kølig og smuk på samme tid. Et par hundrede meter fra David går nogle af Sejerøs vilde påfugle og udsender deres klagende, ikke specielt kønne lyde. Måger og strandskader flyver næsten konstant over hans hoved. Mindst fem forskellige sangfugle nær den camouflerede jæger fløjter morgenstemningen i gang.

Davids blik og hele koncentration er rettet mod det slåede spor foran og til højre for ham. Kommer bukken ud her, vil han måske få sin chance. Det kan vare fra sekunder til timer, inden det sker. Hvis det sker. Buejægere skal have en jægersoldats evne til at blende med omgivelserne og være tålmodig som en kat ved et musehul.

To timer uden noget

Efter to timer har ikke så meget som en fasan eller en hare givet ham lidt underholdning under udholdenhedstesten. Det er koncentreret inaktivitet. Når ryggen værker, og ben og balder begynder at sove, laver han små, uhørlige og næsten usynlige bevægelser for at udholde ubehaget og smerten. Solen, som har velsignet os med en lille smule varme et par timer efter solopgang, bliver nu afløst af en grå og fugtig havgus. Temperaturen falder drastisk, og det er vanskeligt at holde varmen, da vinden frisker en smule op. Koncentrationen udfordres yderligere.

Ud af rapsen – ind i rapsen

David er så småt begyndt at tænke på brunchens gyldne røræg, stegte bacon, vildtpølse og varme kaffe sammen med de andre buejægere på campingpladsen efter morgenens anstand, da bukken uden forvarsel springer ud fra rapsen blot 20 meter foran ham!

 

Den traver med kurs imod den 39-årige buejæger og ingeniør ved MT Højgaard, der lige når at trække buen, da bukken er gemt bag et af de kolossale skræppeblade. Bukken ser ikke bevægelsen, men stopper alligevel i det område, som David har en sikker formodning om vil afsløre hans og min fært. I en hurtig bevægelse, ganske ulig hvordan David ellers skyder til vildt, ankrer han, lader 10-meternålen pege på det nederste af dyrets bov og presser tommelfingeren mod releasen. Det giver et lille smæk sammenblandet med en knasende lyd, som alle buejægere kender, da pilen flyver fra buen og mikrosekunder senere penetrerer vildtkroppen. Bukken tager et par vilde spring ind i rapsen, hvorefter den hverken ses eller høres.

Buejægerens smil

Et par øjeblikke bliver David siddende intenst lyttende efter bukken. Så vender han sig, og pludselig bliver hans ansigt andet end grønne, brune og sorte farver. Tænderne skinner hvidt i al ansigtsmalingen. Smilet over dem alle – buejægerens smil – afløser jægersoldatens sammenbidte mine. Buejægeren har nedlagt det ultimative stykke vildt under dansk buejagt – en sommerbuk. Vi rejser os. Kigger på hinanden. Strækker ben og ryg. En kæmpekrammer og op til flere dunk i ryggen blandes med småforvirrede kommentarer, der skal afklare det faktiske hændelsesforløb af de magiske maksimalt ti sekunder.

 

Påskudsstedet undersøges nøje. Vi bliver stående nogle minutter. Disen forsvinder langsomt, solen bryder i mere end én forstand igennem. Glemt er de ømme balder, de trætte lår, den korte nattesøvn i hytterne på Sejerø Camping, de irriterende påfugle. Det lykkedes. David står og kigger op mod himlen. Han klør sig lidt i nakken og overvældes både af stolthed, taknemlighed og glæde.

Om aftenen skød David Hauge endnu en buk – hvilket held og hvilken dygtighed!

mahetro@tdcadsl.dk

Jæger

Du har netop læst en artikel fra Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund får bladet direkte i postkassen 11 gange om året.

Bliv medlem i dag og få indflydelse, indsigt og interessefællesskab.