OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. september 2018

Send spørgeskema til dine aspiranter, og gør jagten en tjeneste

Kandidatstuderende, Frederik Lachat, fra Syddansk Universitet er i færd med at undersøge hvilke forventninger jagttegnsaspiranter har til jagt, og hvad der motiverer dem til at blive jægere. Danmarks Jægerforbund engagerer sig i undersøgelsen, og hjælper med at sprede budskabet ud til aspiranter og jagttegnskursuslærere over hele landet.

Målet for undersøgelsen er at finde ud af om forventningerne til jagten, er i overensstemmelse med hvad de nye jægere faktisk oplever, når jægerlivet bliver en realitet.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et kort spørgeskema, som er målrettet jagttegnsaspiranterne. Så har du som underviser lige sendt et hold afsted mod jagtprøve her i efteråret, er der et stort ønske om at få netop dine aspiranter til at besvare spørgeskemaet. Det tager ganske få minutter.  

Del dette link med aspiranterne fra dit hold, og opfordrer dem til at klikke igennem spørgsmålene. 

https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=XPL6HFVG3J32

 

Har du hold som allerede nu træner mod forårsprøven, eksempelvis på efterskole, må aspiranterne også meget gerne svare på undersøgelsen.

Linket må meget gerne videreformidles til aspiranter på mail og interne Facebookgrupper.

Specialet offentliggøres på Jægerforbundets hjemmeside til glæde for alle med interesse i jægerlivsopstart.

Svarene skal være indgivet inden søndag den 7. oktober

På forhånd tak for hjælpen.