OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. december 2018

Julejagt, julegaver og jule-quiz

Spil en omgang hyggelig jule-quiz med dine aspiranter inden ferien

Tekst: Jes Mikkelsen, Danmarks Jægerforbund

Jule-quiz

Inden længe står julen for døren - forhåbentlig fyldt med både gaver og jagt. I ventetiden frem mod ferien har vi lavet en hyggelig jæger-quiz, som kan give lidt adspredelse i undervisningen eller måske blive årets julehit blandt venner og familie.

Quizzen er en god blanding af jagtprøverelaterede emner, og den er sat sammen som den klassiske TV-quiz Jeopardy. Prøv det sjove spil og se, hvad der gemmer sig bag de lidt kryptiske overskrifter.  

Sådan virker spillet

  • Spillet ligner et almindeligt PowerPoint, men det indeholder en række bagvedliggende koder
  • Når spillet skal sættes i gang, startes slideshowet som en almindelig PowerPoint
  • Spillet skal begynde fra slide 1
  • Herefter vælger deltageren en kategori og et tal (Eksempelvis ’På jagt i DK til 300’)
  • Tryk på det valgte tal, så hopper spillet automatisk til spørgsmålet
  • Deltagerne svarer (husk, at man i Jeopardy svarer ved at stille et spørgsmål)
  • Tryk på billedet for at se det rigtige svar
  • Tryk på billedet igen for at komme tilbage til forsiden med tallene, så der kan vælges et nyt spørgsmål
  • Spillet fortsætter, indtil der ikke er flere tal (point) tilbage på forsiden
  • Vinderen er den med flest point
  • Uddel masser af klapsalver og rigelig med gaver til vinderen

Find spillet her på Jagtprøven.dk

 

Julegaven leveres først i det nye år

Jagttegn 4. udgave går lige straks i trykken, og vil forventelig være klar på lageret fra den 10. januar. Den nye udgave ligner de tidligere udgaver, men den opdaterede vejledning fra Miljøstyrelsen har sat sit synlige præg på især kapitel 4 om vildtkending. I kapitlet opdeles vildtarterne nu i tre farver i stedet for to. Farven skaber en god undervisningsmæssig relation til de tre niveauer, som findes i bilag 1 i vejledningen til den skriftlige del af jagtprøven.

4. udgave af Jagttegn udkommer også som E-bog, og vil være gratis for jagttegnskursuslærere som benytter materialet i undervisningen