OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Husk sikkerheden, når du tager på jagt

I forbindelse med at den nye jagtsæson er gået igang, er det en god idé at sikre dig, at du har det relevante sikkerhedsudstyr. Hvis ikke kan du bestille det gratis her (det koster porto).

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Jagt og sikkerhed skal gå hånd i hånd. Og som altid kan du bestille sikkerhedsmateriel her på vores sider om sikkerhed.

Selve udstyret er gratis, men fragten koster 55 kroner. Du kan læse mere om det praktiske på ovenstående bestillingslink.

Sikkerhedsudstyret omfatter blandet andet orange hattebånd, sikkerhedscaps og sikkerhedsveste til både dig og din hund.

Det er TRYG, der står for sikkerhedsmaterialet i forbindelse med, at de står for den lovpligtige ansvarsforsikring, som alle jægere betaler til, når de løser jagttegn. 

Størrelser

Det kan være svært at rådgive om de præcise størrelser, men her følger nogle vejledende størrelsesforslag:

Hunde:

  • Ruhåret, korthårer, stor labrador og lignende = XL
  • Kleiner münsterländer, F1 labrador og lignende = L
  • Springerspaniels og lignende = M
  • Terrier, gravhunde og lignende = S

Personveste:

  • Bestil en størrelse større end du plejer at bruge i jakke.