OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 09. december 2017

Fejl i et Quiz & Byt-kort

Trods flere korrekturlæsninger havde en fejl sneget sig igennem maskinen, og et kort havde fået forkert svar.

Et par skarpe jagttegnskursuslærere opdagede en fejl i et kort til Jægerforbundets undervisningsmateriale Quiz & Byt. På kort E022, under ’De jagtetiske regler’ var svaret sat til ’Nej’, men dette var en fejl.

Fejlen blev rettet med det samme og det materiale der ligger tilgængeligt på hjemmesiden er korrekt. Ændringen på hjemmesiden blev fortaget den 8. december, så har du printet opdatering efter den dato, er der ikke fejl i kortet.

En stor tak til de gode jagttegnskursuslærere der opdagede fejlen og meldte den ind.

Tankerne bag undervisningsmaterialet Quiz & Byt stammer fra Cooperative Learning, som anser undervisning som et socialt begreb, hvor eleverne skal være gensidigt aktive og hjælpe hinanden med at skabe læring.