OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

DJ styrker den politiske hjortevildtindsats

Siden 2014 har der været mange udfordringer ved arbejdet med hjortevildtet både i og uden for Jægerforbundet. Dette skyldes, at der er mange forskellige interesser forbundet med området. Det har slidt på de ressourcer, der har været tilknyttet opgaven, og det har i flere tilfælde været umuligt at finde gode løsninger og sikre tilpas fremdrift i forhold til udfordringerne.

Hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at der er brug for en opgradering af arbejdet og nye ressourcer til at løfte opgaverne i Jægerforbundets Hjortevildtudvalg og i Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Derfor overtager formanden for Danmarks Jægerforbund opgaven som formand for hjortevildtudvalget indtil videre. Opgaven i den nærmeste fremtid er at sikre, at der bliver udarbejdet en plan sammen med Hjortevildtudvalget for de konkrete aktiviteter, der skal foregå i 2018. Dette omfatter arbejdet med kronvildtet og det forestående arbejde med dåvildtforvaltningen.

Jægerforbundets holdning til tandsnitsmetoden er som tidligere besluttet følgende:

Jagttider bør bygge på faglige og biologiske betingelser. Det har de seneste jagttidsevalueringer med alt tydelighed vist er et stærkt forhandlingsgrundlag, der giver gode resultater for jægerne.

Derfor er det afgørende for Danmarks Jægerforbund, at der foreligger dokumentation, når de seneste ændringer af jagttiderne, der er foretaget i relation til kronvildtet, skal evalueres om 2 til 3 år.

Pt. er der fra Miljøstyrelsens og DCE’s side ikke iværksat initiativer for dataindsamling ud over den indsamling af data, der sker via vildtudbyttestatistikken.

Derfor ser Danmarks Jægerforbund det som rettidig omhu at være forberedt på den kommende evaluering, som miljø- og fødevareministeren har lagt op til.

Tandsnitsmetoden er pt. den anbefalede metode til at indsamle den nødvendige viden, hvilket også fremgår af ministerens udspil, der beskriver frivillig indsamling af kæber som en del af grundlaget for den kommende evaluering.

I den forgangne periode har der været væsentlige drøftelser om validiteten af tandsnitmetoden. Her kan følgende konstateres:

Tandsnitsmetoden anvendes aktivt i landene omkring os til aldersbestemmelse af kronvildt, hvor data indgår som en væsentlig del af de enkelte landes forvaltning.

Den 26. april 2017 udgav DCE et notat, efter der var rejst kritik af dele af rapporten fra 2014 ”Bæredygtig kronvildtforvaltning”. Danmarks Jægerforbund anerkender konklusionen i dette notat. Konklusionen slår fast, at der ikke er grund til at anfægte metoden som helhed, og det uanset om forklaringsgraden på undersøgelsen af de danske dyr i rapporten ikke er på 100 %.

Der er opmærksomhed på, at der er rejst yderligere kritik af DCE. Denne kritik opfatter vi som værende en kritik af, hvordan DCE har håndteret specifikke data. Ud fra den viden, der foreligger, ændrer dette ikke på Danmarks Jægerforbunds opfattelse af tandsnitsmetodens anvendelighed.

Det er en kerneopgave for Danmarks Jægerforbund at deltage aktivt og konstruktivt i det fremadrettede arbejde med forvaltning af hjortevildtet.