OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 01. august 2017

Læs i Jæger august 2017

Juli er blevet til august, og det nyeste Jæger er på vej ud til de sidste medlemmer. I denne måned er det med en forside, der har en fantastisk historie, sort råvildt, undervandsjagt og meget andet.

Tekst: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund

Tre år tog det fotografen Per Hallum fra Ry at fange det billede, der pryder Jægers forside i august. Tre år i waders i Gudenåen med mange naturoplevelser, der dog alle blev toppet den morgen, da en dansk frilandshjort svømmede over åen tæt ved fotografens skjulested. I augustnummeret af Jæger kan du både nyde billedet på forsiden og læse fotografens beretning bag.

Læs mere: Smuk som en svane, s. 36.

Du kan også komme med jægeren Jens Kjær Knudsen under overfladen, hvor han for første gang oplever undervandsjagt. Uv-jagt, som det også kaldes, bliver mere og mere populært herhjemme, og ud over reportagen får du tips til at komme igang. Som tak for oplevelsen inviterer Jens sin dykkerven med på dennes første riffeljagt efter råvildt.

Læs mere: Dyk og pløk, s. 80.

Som altid er bladet også spækket med andre jagtoplevelser, jagtpolitik, faste elementer og spøjse historier. Fx skriver vi også om jagt på de eftertragtede sorte bukke i Nordtyskland (Sorte spøgelser, s. 6) og "Bjørnebanden", der bruger deres fritid på at lede efter spor af ulv i Vestjylland (Bjørnebanden, s. 114).

Du kan selvfølgeligt læse hele magasinet (sammen med en masse tidligere årgange) online, hvis du logger ind på medlemsnettet. Her kan du også finde en guide til at downloade bladene til din tablet, hvis du vil gemme dem til senere. Er du endnu ikke medlem kan du læse et gratis uddrag af nummeret herunder og melde dig ind lige her.

Læs gratis uddrag af Jæger