Bliv Jæger: Fra interesseret til passioneret

Når jeg ser tilbage på forløbet, er den første tanke, der falder mig ind:

- Det var da egentlig ret ligetil.

Men jeg kan ikke komme udenom, at det ikke har været en dans på roser hele vejen. Det succesfulde forløb, jeg har gennemgået, har ikke mindst fordret store mængder tid og energi undervejs. Det er et af de aspekter, man bør tage højde for, inden man tilmelder sig et jagttegnskursus i håbet om at kunne tilegne sig en ny og yderst fascinerende interesse. 

Ydermere er det essentielt at gøre sig nogle etiske overvejelser om jagten. At nedlægge et stykke vildt forudsætter i min optik, at man tager stilling til, hvorfor man gør det. At slå ihjel udelukkende for selve drabet bliver aldrig min motivation. For mit vedkommende strømmer motivationen fra mit urinstinkt. 

Oplevelsen ved at læse vildtets færden i naturen, og derefter nedlægge det med et godt udført skud, er dét, der driver mig. Dertil kommer de scenarier, som man præsenteres for i naturen. De kan i bogstaveligste forstand hensætte en, så man glemmer tid og sted. 

Sidst men ikke mindst er det efter min mening en nødvendighed, at man som jæger er udstyret med en god portion respekt for vildtet og naturen. Tvivlen bør derfor altid komme vildtet til gode, så man ikke begår unødige fejl. Jeg vil til enhver tid nøjes med at iagttage vildtet, hvis der er forhold, som forhindrer et godt skud. 

I det følgende kan du læse om min første jagt, og jeg vil delagtiggøre dig i nogle af de betragtninger, jeg har gjort mig i forbindelse med jagten. 

En stor oplevelse

Jeg var så heldig at blive inviteret på jagt af Fredericia Kommune, kort efter jeg havde bestået haglskydeprøven, og denne mulighed ville jeg naturligvis ikke lade passere. Jeg meldte mig derfor til og fik handlet lidt jagtpatroner, så jeg var forberedt. Det kom dog som lidt af en overraskelse, da jeg så prisen på bismuth patroner, som jeg skulle bruge i de to skove, hvor jagten skulle foregå. 

170 kr. for en pakke med 10 patroner var mildest talt et helt andet prisleje end de 30-35 kroner, jeg havde været vant til at betale for 25 patroner til lerdueskydningen. Men det var prisen, og jeg affandt mig hurtigt med det. Jeg tænkte da også, at jeg skulle være overordentligt heldig, hvis jeg skulle komme til at løsne 10 skud under jagten. 

Da dagen oprandt kørte jeg til mødestedet i god tid, så jeg kunne nå at få en snak med de øvrige jægere, hundeførere og ikke mindst jagtlederen. Det viste sig, at jeg havde taget jagttegnet med en af de andre nyjægere på jagten, så det var opløftende at se, at han også var kommet igennem jagtprøven og haglskydeprøven. Vi faldt hurtigt i snak, og vi fik delt vores erfaringer. 

På den første såt blev vi placeret med gode mellemrum på en smal skovsti, hvor jeg hurtigt vurderede, at den eneste forsvarlige skudretning var foran mig mellem to træer. Dog skulle jeg være opmærksom på driverkæden, som ville drive fra min venstre side mod min højre side. 

Under et minut efter jagten var blevet blæst i gang smældede det første skud. Derefter skete der intet før til allersidst, da driverkæden havde passeret mig. Der lød endnu et skud, og kort efter blev jagten blæst af. Det viste sig, at der var blevet skudt en due, og der var blevet skudt forbi til et stykke råvildt. Jeg havde selv kun set et par duer, som passerede over mig, hvor jeg ikke ville skyde på grund af grendækket. 

Efter en kort snak og et par dessiner fra jagtlederen fortsatte vi til den andet såt, hvor der var mulighed for skovsneppe. Jeg meldte mig derfor som driver i håb om, at jeg ville få lidt mere at se inde i selve såten. Denne såt var dog meget ufremkommelig, så mit fokus lå hovedsageligt på den gode våbenhåndtering, når krat og små kanaler skulle forceres. Inde i såten blev vi budt velkommen af en smuk og gal skovskade, som skræppede op, da vi minutiøst bevægede os gennem terrænet.

Pludselig blev der råbt: SNEPPE! Mine øjne fangede hurtigt den lille fugl, som elegant strøg afsted i en hurtig og vuggende gang mellem træerne. Den var dog uden for skudhold for mit vedkommende, så jeg nød i stedet blot synet af den elegante fugl. Det lykkedes dog nabojægeren at afgive et skud uden held. 

På den tredje såt blev jeg placeret på et hjørne af skoven, hvor jeg primært havde mulighed for at skyde til flyvende vildt. Dog så jeg muligheden for at kunne afgive skud bagud, hvis et stykke råvildt, en ræv eller en hare skulle passere gennem skyttekæden. 

Der gik dog ikke mange sekunder, før der blev afgivet skud længere nede i skyttekæden, hvor jeg vidste, at flere af nyjægerne var placeret. Kort efter passerede adskillige duer over mig, men da træerne, jeg stod ved, var over 30 meter høje, kom duerne ikke ned, hvor jeg havde mulighed for at afgive skud. De vedblev at flyve over trækronerne. 

Ud af det blå afgav min nabojæger et skud, og jeg så en fin hare tumle rundt i skovbunden, hvorefter den lå stendød på de gyldne blade, som dækkede skovbunden. Han fortalte efter jagten var blevet blæst af, at den var kommet løbende direkte mod ham, men han havde holdt hovedet koldt og ladet den passere, så han kunne skyde til den i et skråt bagskud, hvilket han havde eksekveret på fornem vis. Det var imponerende, fordi jægeren var nyjæger som mig selv. De øvrige skud i såten havde alle været forbiere. 

Jagten i den sidste såt forløb uden oplagte chancer til nogen, og derefter blev vildtparaden afholdt, hvor der lå en due og en hare. Jeg havde ikke selv haft oplagte chancer i løbet af dagen, og de 10 dyre bismuth patroner lå derfor fortsat og puttede sig i min lomme. 

Men selvom jagten ikke gav noget på tasken, så havde jeg haft en stor oplevelse, og jeg kunne efterfølgende mærke jagtblodet strømme i mine årer. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at dette blot var starten på en helt ny passion. 

De afrundede ord

Slutteligt vil jeg blot opfordre alle, som påtænker at tage jagttegn, til at kaste sig ud i det. Selvfølgelig skal der ligge nogle grundige overvejelser til grund for beslutningen, men man bør ikke lade sig intimidere af prøverne. Forbereder man sig tilstrækkeligt, er det ikke nogen umulig opgave at få sig et jagttegn.

Med jagttegnet har man muligheden for at skaffe kød af højeste kvalitet til gryderne i køkkenet, og som jeg ser det, er jagten så afgjort den mest humane måde at skaffe kød på. Vildtet lever en god tilværelse i den danske natur, og i langt de fleste tilfælde får de en ærefuld død uden lidelse af nogen art. Men et andet aspekt gør sig også gældende.

I et moderne samfund, hvor behovet for spændende og stressforebyggende oplevelser i naturen i stigende grad er en nødvendighed, kan jagten utvivlsomt tilføre mange mennesker store oplevelser, som brænder sig fast på nethinden. Oplevelser som bidrager til mentalt velvære samt en forståelse og respekt for væsentligheden af en sund natur i balance.