OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Tag på dansk-tysk jagtmesse i weekenden

Sæsonen for jagt- og naturmesser er godt igang, og i denne weekend er det tid til en af de større: Outdoor 2016 i Neumünster. Som altid er der fokus på det grænseoverskridende samarbejde - i år med en særlig byttebørs, hvor du kan bytte en jagtdag med en ligesindet tysk jæger. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund kommer gratis ind.

Byttebørs, tema om kronvildt og en lang række spændende jagtfaglige foredrag. Alt sammen selvfølgeligt krydret med de mange spændende messestande. Det er lidt af det, du kan opleve, hvis du tager bilen over grænsen til Holstenhallen i Neumünster i denne weekend.

Messen arrangeres i samarbejde med Danmarks Jægerforbunds kreds 4, der fra en bemandet stand vil oplyse om jagt og jægere i Danmark, og med det slesvig-holstenske jægerforbund.

Medlemmer af Danmarks Jægerforbund kan komme gratis ind, hvis de medbringer et nummer af vores medlemsmagasin Jæger, eller printer en fribillet fra kreds 4's hjemmeside.

Som en del af de grænseoverskridende samarbejde er der lavet et spændende tiltag, hvor danske og tyske jægere kan bytte en jagtdag med hinanden og dermed knytte "kollegiale" bånd. Læs mere om konceptet her.

Messen finder sted fra 8. - 10. april 2016. Hver dag er dørene åbne fra klokken 9 - 18. Du finder en digital version af den danske messefolder her.

Adressen er:

Holstenhallen Neumünster
Justus-von-Liebig-Strasse 2 - 4
24537 Neumünster