Præcisering i årets Kursistmapper
I Kursistmappen for 2017 har en væsentlig detaljefejl sneget sig ind i hæftet.
På side 2 i kursistmappen står følgende beskrevet: Du skal være fyldt 16 år, inden du kan gennemføre jagtprøven. Dette er en fejl, da man ifølge gældende lovgivning kan indberettes til jagtprøven, såfremt man fylder 16 år i prøveåret. En jæger kan dog ikke modtage sit jagttegn, før denne er fyldt 16 år.
Det var endnu engang en opmærksom jagttegnskursuslærer, som spottede det upræcise budskab. Tak til de skarpe øjne og den venlige henvendelse vedrørende korrektionen.
Den flotte kursistmappe, inklusiv bladet Jæger, kan bestilles hele året ved henvendelse til Naja Dichmann Rode på mail ndr@jaegerne.dk, eller på tlf. 88 88 75 01
Udsagnet i kursistmappen ændres snarest muligt.