OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Hjorteudvalget i arbejdstøjet

Danmarks Jægerforbunds hjortevildtudvalg har netop holdt første møde efter den endelige indstilling til hjortevildtsforvaltningen er sendt fra Vildtforvaltningsrådet til Miljø- og Fødevareministeren. Indstillingen til Vildtforvaltningsrådet fra den Nationale hjortevildtgruppe og DJ´s forbehold var et af emnerne hjortevildtudvalget drøftede.

Skrevet af: Redaktionen, 28. juni 2016
Foto af: Jette Martinussen, Danmarks Jægerforbund

Læs mere om indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet her.

Fagligheden

Grundlaget for en kvalificeret hjortevildtforvaltning er viden, og den nytiltrådte formand for Danmarks Jægerforbunds hjortevildtsudvalg Norbert F.V. Ravnsbæk opfordrede udvalget til at fremkomme med input til de faglige dele, der ligger til grund for indstillingen til Vildtforvaltningsrådet, så de mulige usikkerheder, der er omkring de faglige dele, kan blive yderligere udredt.

Derfor bakkede hjortevildtudvalget også op om, at der iværksættes indsamling af data fra den kommende sæson, hvilket vil sige en frivillig indsamling af kæber. Målet er, at der på landsplan indsamles omkring 300 kæber.

Lokal inddragelse

Hjortevildtsudvalgsformand Norbert F.V. Ravnsbæk lagde meget vægt på at videreføre den løbende inddragelse af Jægerrådene og kunne med tilfredshed konstatere, at de regionale hjortevildtgrupper allerede har gjort meget for lokal inddragelse, og at der forsat er fokus på det.

Afrapporteringen fra de regionale hjortevildtgrupper vidner om stort aktivitetsniveau og lokal inddragelse, hvor alle med interesse for hjortevildtforvaltning kan få indflydelse.

Opgaven handler også om at få skabt klarhed omkring, hvilke muligheder der er lokalt for placering af jagttid.

Dialogen om jagttid på dåvildt er indledt flere steder og endda nogle stedet helt konkret med oplæg til jagttider. I den sammenhæng er der forsat bekymringer om, hvordan de mange forskellige forvaltningsproblematikker skal løses. Generelt ønskes en fremskynding i processen og en løbende evaluering af jagttiderne hvert andet år.

Udfordringen er at få gang i afskydningen, uden at den får negative indvirkninger på bestandsdynamikken. Fokus skal ikke være på at skyde hjortene, da de skal sikre en ordentlig beslåning af dåerne. Fokus for afskydning skal istedet være på kalvene.

Modeller for forsøgsordning

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, definerede, hvad der skal opfattes som forsøg.

Flytning af jagttiden på hjort er ikke et forsøg, men forsøg er derimod løsninger, der gør noget anderledes, end det vi gør i dag, hvor der skal være fokus på at nå målene lokalt og dermed være medvirkende til at indfri Vildtforvaltningsrådets målsætninger. Samtidig betones det også, at forsøg skal indeholde et element, der skaber samarbejde blandt jægere lokalt.

Derudover kræver et forsøg enighed lokalt og opbakning fra Den Nationale Hjortevildtgruppe. Samt endelig godkendelse i Vildtforvaltningsrådet.

Norbert F.V. Ravnsbæk understregede vigtigheden af, at modellerne skal komme fra græsrødderne og have lokal opbakning.

Mange af de nuværende tilkendegivelser om holdninger til forsøgsordningerne har indtil nu mest af alt været partsindlæg i hele processen. Nu er tiden til et mere struktureret og fagligt velfunderet grundlag for de fremtidige modeller.

Udvalget efterlyste nogle projektbeskrivelser af forsøgsmodeller for sikring af indsamling af data og opsamling af erfaring.

Projektbeskrivelserne skal indeholde biologiske dele og ikke mindst antropologiske dele. Danmarks Jægerforbund har mulighed for at tage førertrøjen nu og vise vejen, hvilket der var bred opbakning til i hjortevildtudvalget.

Fodring

Best practice for fodring af hjortevildt var også et væsentligt emne på hjortevildtudvalgets møde.

Der er flere steder i landet knyttet store forvaltningsmæssige problemer ved forkert fodring af hjortevildt. Derfor arbejder hjortevildtudvalget på en best practice for fodring af hjortevildt.

Grundlæggende er der ikke behov for fodring af hjortevildt, men mange steder indgår det som en del af vildtplejen, og mange sætter stor pris på at fodre. Derfor er det vigtigt, at hvis fodring skal ske, skal det ske ved de rette metoder og det rette foder, så det ikke skader vildtet og jagtens omdømme.

Udvalget understregede vigtigheden i at få formidlet, hvordan der fodres jægerhåndværkmæssigt korrekt.

Tag på skydeplatform

Skydetårne og skydestiger drøftes løbende blandt jægere - også som et element af hjortedebatten.

Hjortevildtudvalget har derfor drøftet for og imod. Indstillingen fra udvalget til videre drøftelse i Hovedbestyrelsen er, at der skal arbejdes på at få mulighed for at få tag på skydetårne.

Hjortevildtudvalget tog også fat i ønsker om ændret krav til placeringen af skydetårne og -stiger. I dag er kravet 130 meter fra skel. For og imod afstandskrav blev drøftet. Det opfordres til at indgå aftale med naboer, som lovgivningen tilsiger.