Rågerne populære på året folkemøde 2025
Grillede råger populære på velbesøgt folkemøde d. 12 til 14 juni 2025
Danmarks Jægerforbund kreds 8 Bornholm var også i år, med på årets folkemøde. Med en stand på Grøn Scene, både fredag og lørdag, blev der vist forlægning af bue nedlagte råbukke, samt serveret grillede bryststykker af rågeunger. Rågeungerne var fremskaffet fra regulering tidligere på året, hvilket fik mange anerkendende ord med på vejen, fra de rigtig mange besøgende.
Også det grillede super møre kød fra råbukkene, faldt i god smag hos gæsterne. Der var kø lige fra start til slut, for at smage det veltilberedte vildtkød, som blev serveret på små bambusskaller med lidt grønt og dressing. Flot og lækkert så det ud, hvilket også mange af gæsterne bemærkede
Spørgelysten var stor hos de mange besøgende, lige fra hvordan får man jagttegn, hvordan skyder man rågeunger, hvordan tilbereder man vildtkød og m. a.
De mange spørgsmål viser at folkemødets gæster spænder meget bredt, og mange havde ikke tidligere haft mulighed for at smage det møre og fedtfattige vildtkød.
ME.