Ny Kredsformand på Fyn, Kreds 5

Tomas Albertsen

Thomas Albertsen er født, opvokset og stadig bosiddende på Ærø.
Thomas skriver: Jeg er til dagligt ansat som lagermand/indkøber på øens største arbejdsplads Søby Værft.
Jer er desuden også valgt blandt mine kollegaer som tillidsrepræsentant på værftet.<br>

Jeg har gået på jagt siden jeg fik jagttegn som 16 årig, så det må blive henved 27 år efterhånden.
Det har i mange år været hagl jagten der har haft min store interesse, især trækjagten, både på land og på havet.
Jeg har også de sidste mange år beskæftiget mig med hundearbejdet, og har dyrket jagten med de stående hunde en del.
For en 4-5 år siden fik jeg taget mig sammen til at gå til riffelprøve, og må indrømme at det er en jagtform man også bliver lidt afhængig af.
Især de årlige ture til Sverige står højt på prioriteringslisten. Dels pga. jagten men også især for kammeratskabet og hyggens skyld.

Jeg har i mine yngre dage siddet i bestyrelsen i den lokale jagtforening et par år.
Har siden 2019 været Jægerrådsformand på Ærø, og blev samtidig valg til at repræsentere Ærø i kredsbestyrelsen for kreds 5.
Man kan derfor ikke sige at jeg har den store jagtpolitiske erfaring, men jeg lover at jeg vil gøre mit til at arbejde for kredsens og de fynske jægeres bedste.

Jeg har på kredsårsmødet forleden indvilliget i at løfte opgaven som kredsformand, i hvert fald indtil næste årsmøde.
Om jeg så har fået mere blod på tanden til den tid og ønsker at fortsætte/genopstille i embedet, må tiden jo vise.

Jeg ser frem til samarbejdet, og til at møde mange af jer derude.

Knæk og bræk.


Thomas Albertsen
Kredsformand Kreds 5