Offentliggjort den: 23. december 2021
Tekst: Henrik Kragh

Tilbud om undervisningsmodul i Bestyrelsesarbejde

Påtager du dig bestyrelsesarbejde i jægerforbundet?

Sidder du i bestyrelsen i en jagtforening eller  jægerrådet?

Så har du nu mulighed for at blive ekstra godt klædt på til den indsats, du yder.

I løbet af 2022 tilbyder Danmarks Jægerforbund dig gratis undervisningsmoduler i bestyrelsesarbejde i din kreds.

Gennem modulet Bestyrelsesarbejde bliver du fortrolig med det ansvar og de opgaver, man har som bestyrelse.
Vi stiller skarpt på bestyrelsen som et team og dykker ned i hvordan bestyrelsen yder maksimalt og opnår resultater. Vi undersøger hvordan jeres samlede kompetence kan bringes i spil og hvordan den udnyttes bedst muligt. Desuden arbejder vi med bestyrelsesledelse og strategi i praksis.

Undervisningen er case-orienteret, hvor dine og de øvrige holddeltagers erfaringer er i fokus. Her får du en række værdifulde værktøjer, som du kan bruge både i og udenfor jægerforbundet.

Modulet har en varighed på 5 timer og der afholdes 1-2 moduler i hver kreds. 

I Kreds 1, er vi klar den 10. marts 2022, følg linket - for mere info og tilmelding - klik her

Målgruppe for bestyrelsesmoduler
Alle nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter i jagtforeninger, kredse og jægerråd, der ønsker at få optimeret kompetencerne indenfor bestyrelsesarbejde.

Et udpluk fra DJ Lederuddannelse – ledelse af frivillige
Modulerne i bestyrelsesarbejde er et udpluk fra ’DJ Lederuddannelse – ledelse af frivillige’, som er åben for alle medlemmer, og som byder på en bred vifte af moduler indenfor organisationsarbejde og frivillig ledelse.

Uddannelsen er til for at understøtte de mange frivillige ledere og andre frivillige, der medvirker til at jægerforbundet er en stærk og velfungerende organisation. Det er gratis at deltage, og du kan læse mere på www.jaegerforbundet.dk/lederuddannelse.

Vi håber, at du vil benytte dig af tilbuddet og få værktøjskassen fyldt op med redskaber til den værdifulde indsats, du yder i bestyrelsen.

Med venlig hilsen

Uddannelseskoordinator
Kreds 1

Henrik Kragh