Svar fra Venstre
Spørgsmål 1:
Landdistriktspolitik, naturpolitik og jagt hænger uløseligt sammen. Hvordan vil Venstre arbejde for, at jagt forbliver en integreret del af naturforvaltningen og landdistriktsudviklingen?
Svar:
Venstre vil sikre den gode jagt. Det er f.eks. gode personlige jagtoplevelser sammen med jagtvennerne, som bringer jægerne tættere sammen i fælles projekt med god jagtmoral, der i forskellige sammenhænge omfatter kernen i jagtaktiviteterne i felten og i såten, nyde naturen, naturplejen og de naturindsatser, der gøres over tid samtidig med at man nyder vildtet og jagtudbyttet.
Det forudsætter at rammerne er i orden, at der foretages investeringer i naturen, biodiversiteten og skovene. Det kan vi bl.a. sikre gennem investeringer i god natur og investeringer i landdistriktspolitikken, der sikrer gode rammer i lokalområderne, som giver muligheder til jagtaktiviteterne.
Spørgsmål 2:
Jægerne bidrager allerede med natur- og vildtpleje (f.eks. plantninger og søer), men vi vil gerne styrke dette arbejde. Hvordan, og sammen med hvem, ser Venstre, at jægerne kan bidrage mest til biodiversitet og naturgenopretning?
Svar:
I Venstre vil vi gerne frivilligheden og styrke mulighederne for frivillige indsatser til at investere i naturindsatser på forskellig måder med gode kontakter til organisationer, virksomheder og private, som er interesseret i på forskellig vis at investere i mere natur og gode rammer til den gode jagt.
Spørgsmål 3:
Jægerne har historiske set haft et godt samarbejde med offentlige myndigheder om jagt på offentlige arealer. Hvordan vil Venstre sikre, at jægerne også i fremtiden får adgang til at bruge naturen på offentlige arealer på lige fod med andre rekreative interesser?
Svar: Godt samarbejde mellem jægerne og alle interesseparter skal sikres, og det styrker mulighederne for i harmoni at realisere de gode jagter.
Spørgsmål 4:
Det er anerkendt, at jagt giver trivsel og både fysisk og mental sundhed. Hvordan vil Venstre arbejde for at indarbejde denne viden i fremtidige initiativer på sundhedsområdet?
Svar:
Udbredelsen af kendskabet til både de fysiske, mentale og sundhedsmæssige værdier gennem den gode jagt skal styrkes gennem oplysning i jagt- og interesseorganisationer.
Spørgsmål 5:
Forklar kort, hvorfor jægerne skal stemme på Venstre?
Svar:
Venstre vil prioritere gode rammer for jagten i Danmark gennem investeringerne i naturen.