Få tre måneders gratis medlemskab
Bliv en del af jagtens fællesskab
Her finder du fællesskab og sammenhold
Når du melder dig ind i Danmarks Jægerforbund, bliver du en del af et fællesskab, hvor sammenhold gør stærk. Vores medlemmer støtter hinanden og deler viden og erfaringer. Det sker i interessebaserende netværk og de godt 850 lokale jagtforeninger. Her finder du passionerede sociale fællesskaber og har mulighed for at deltage i jagtrelevante aktiviteter, træning og jagter, der bidrager til din personlige og jagtlige udvikling.
Din interesse for vildtet, jagten, våben og naturen understøttes af et stærkt korps af frivillige og et professionelt sekretariat, der bidrager til, at du oplever en velfungerende medlemsorganisation.
Her sikrer du politisk indflydelse
Når du melder dig ind i Danmarks Jægerforbund, støtter du til den organisation, der arbejder for at sikre jagten nu og i kommende generationer. Du bidrager til vores arbejde for at bevare naturens ressourcer og sikre, at jagten forvaltes på en måde, der respekterer både dyreliv og miljø.
Vi er jægernes stemme, der målrettet påvirker beslutningstagere lokalt, nationalt og internationalt, så jagtens kultur og fremtid bevares.
Her får du vigtig viden og andre fordele
Når du melder dig ind i Danmarks Jægerforbund, får du adgang til uddannelser inden for jagt, vildtforvaltning, naturpleje, skydning, hundetræning og ledelse af frivillige.
Du får adgang til ny og vigtig viden i medlemsmagasinet Jæger og via vores digitale løsninger, hvor vi holder vi dig opdateret og inspireret med alt, der er relevant at vide som jæger og naturinteresseret.
Du får adgang til rådgivning og vejledning hos vores faglige eksperter, så du som medlem ikke står alene.
Du får kontante medlemsrabatter hos udvalgte samarbejdspartnere.
Få tre måneders gratis medlemskab
For at give dig den bedste start i vores fællesskab, giver vi dig tre måneders gratis og uforpligtende medlemskab.
Hvis du allerede ved, hvilken jagtforening, du gerne vil være medlem i, kan du melde dig ind her:
Bliv medlem
Alternativt kan du ringe til Medlemsservice på tlf. 88 88 75 00, der gerne hjælper dig med at finde den rette medlemskategori og hvilken lokal jagtforening, du ønsker at blive medlem af.
Vi vil gerne i dialog med dig i indmeldelsesprocessen, da der er over 850 jagtforeninger at vælge imellem, og vi vil gerne hjælpe dig med at finde den, der passer præcis til dine interesser og ønsker.
Vær opmærksom på, at efter de tre måneders gratis prøvemedlemsskab fortsætter dit medlemskab som et betalt medlemskab, medmindre du inden da giver Medlemsservice besked om andet.