Racedysten 2025
Søndag den 27. juli vil 12 forskellige hunderacer med i alt 81 hunde dyste om titlerne: "Prøvens bedste hold" og "Prøvens bedste hund" ved Danmarks Jægerforbunds årlige Racedyst i Stenlille, ved Terkelsbøl i det sønderjyske samt i Blommenslyst på Fyn.
Danmarks Jægerforbunds traditionelle Racedyst afvikles i år søndag den 27. juli. Prøven er en anerkendt apporteringsprøve, hvor racerne dyster i hold af 3 hunde.
Der dystes om titlerne "Prøvens bedste hold" og "Prøvens bedste hund". Hundene er udpeget af specialklubberne og skal igennem 3 discipliner på dagen; apportering af due, kanin samt apportering i vand, før vinderne sidst på eftermiddagen kan kåres.
Ved hhv. den jyske dyst deltager 30 hunde fordelt på 10 racer, på den fynske er 24 hunde fordelt på 8 racer og i det sjællandske deltager 27 hunde fordelt på 9 racer. Labrador retriever, Flatcoated retriever, Breton, Ruhåret samt Korthåret hønsehund stiller med hold på alle tre prøver.
De tre garvede prøveledere Allan Bredsgaard (Terkelsbøl), Gitte Pedersen (Blommenslyst) og Arne Nielsen (Stenlille) har alle lagt et stort forarbejde i at få arrangeret dette års racedyst, og vi håber på en rigtig god oplevelse for alle. Tilskuere er selvfølgelig velkomne!
Katalog for Terkelsbøl kan ses her.