Offentliggjort den: 15. september 2025

Danmarks Jægerforbund udbyder igen uddannelse af jagttegnskursuslærere

Fra 2026 er det igen muligt at tage uddannelsen som jagttegnskursuslærer hos Danmarks Jægerforbund i Jagtens Hus på Kalø.

Tekst: Jes Mikkelsen, Danmarks Jægerforbund

Ved udgangen af 2025 udløber myndighedernes kontraktperiode for vildtforvalteruddannelsen og de korte instruktøruddannelser. De korte uddannelser omfatter ud over jagttegnskursuslærerne også flugt- og riffelinstruktører samt udsætning af fjervildt. Myndighederne er i færd med at afklare det videre forløb for vildtforvalteruddannelsen, men det står allerede nu klart, at der fra 2026 ikke ydes tilskud til de korte uddannelser, og dette kan have indvirkning på udbuddet.

Danmarks Jægerforbund har i en årrække ikke udbudt uddannelsen til jagttegnskursuslærer, men har igennem hele perioden været godkendt til det. Med de nye ændrede vilkår for udbud af jagttegnskursuslæreruddannelsen kommer DJ igen til af huse uddannelsen.

Den nye uddannelse vil fortsætte det gode arbejde som er søsat af AMU Nordjylland/Skovskolen, og for de med godt kendskab til uddannelsen vil formen være meget genkendelig.

Uddannelsen vil blive udbudt to gange om året, forår og efterår, og det første kursus forventes at løbe ad stablen til april 2026. Som med den nuværende uddannelse vil de være tale om 2x3 dages internat plus et online modul i mellemperioden.

Jægerforbundet har inviteret interessenterne omkring jagtens prøver med til både udvikling og afholdelse af den nye uddannelse.

Informationer om tilmelding og uddannelsens indhold sendes ud, når detaljerne er på plads.