OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Klodsmajor - grundfærdighederne som byggeklodser

I martsudgaven af Jæger bringer vi under titlen "Klodsmajor" historien om en anderledes måde at træne med sin hund. Uddannelsen af jagthunden skal nemlig være sjovt og spændende - og med til artiklen hører denne lille film!

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Jægerforbundets jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard viser i sin artikel "Klodsmajor" i martsudgaven af Jæger en alternativ tilgang til hundetræningen, baseret på - ja - legoklodser. Konceptet er, at hundens grundfærdigheder skal ses som byggeklodser, hvor hver enkelt byggeklods skal kunne stå alene, men også sættes sammen til en adfærdskæde som f.eks. apportering af en dummy. Klodserne kan sættes sammen i tilfældig rækkefølge.

Skriv navnene på grundfærdighederne på klodserne, og put dem ned i en pose. Ryst herefter posen, og træk en klods op en ad gangen. Klik dem sammen i den rækkefølge, som du trækker dem. Du skal gerne ende med 5–10 klodser. Klodserne viser en adfærdskæde, som du og din hund skal træne.

- Grundfærdighederne, her beskrevet som byggeklodser, er for mig fundamentet i al træning og uddannelse, som min hund og jeg står overfor. Det er styretøjet, gassen og bremsen, skriver Ove Dam Hedegaard.

Som supplement til artiklen - som du finder på side 106 i Jæger - har Ove lavet en lille video, hvor han forsøger at forklare princippet. Du kan se videoen øverst i nyheden her.

Kig på det og bliv inspireret - god træning!