OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 21. april 2022

Tilmeldingsfrist forlænget til FM 2022

Den oprindelige tilmeldingsfrist for Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab (FM) i jagthorn er udløbet, men da deltagerantallet viste sig at være væsentligt lavere, end det vi plejer at få, har et samlet jagthornsudvalg besluttet at forlænge fristen, samt udvide omfanget af personer, der kan tilmelde sig.

Tekst: Bjarne Rasmussen

En af årsagerne til det lavere antal tilmeldinger kan være, at hverken grupper eller solister har kunne øve sig i samme omfang som tidligere år, da de fleste træningsarrangementer blev aflyst på grund af de tidligere corona-restriktioner.

Jagthornsudvalg har derfor besluttet, at udvide fristen for tilmelding til og med søndag den 24 april 2022.

Derudover tilbydes alle, der tidligere har deltaget i duelighedsprøven i guldrækken, og har opnået point til guldmærke (840 point), at stille op i B-rækken for Solo-Fürst-Pless og Solo-Parforce på samme vilkår, som øvrige deltagere - du kan altså potentielt vinde forbundsmesterskabet!

Der er ikke krav om 24 takter til de frie stykker, så du vælger frit de signaler som du vil spille, dog undtagen de stykker som er udtrukket i B- rækken for Fürst Pless og Parforce.

Findes musikstykkerne ikke på listen i forbindelse med tilmelding, skal du skanne dem ind og uploade dem.