Nordtyske mesterskaber gennemføres i 2022
De nordtyske mesterskaber i jagthorn afholdes den 12. juni 2022 i i Slesvig-Holsten. Alle interesserede jagthornsblæsere er velkomne, grupper og solister.
Trods coronaens pt. greb i Europa afholdes de nordtyske jagthorn-mesterskaber til sommer i Gut Görtz nær Femern i Slesvig-Holsten. Som altid er danske jagthornsblæsere velkomne til at deltage. Selvom man som dansker kan deltage, kan man dog ikke blive tysk mester. Men opnår man 1. plads i gæsteklassen, bliver man præmieret som bedste gæstegruppe/solist.
Der er bundne signaler som man skal spille, ud fra en række af signaler, man selv vælger ud fra. Der er en gruppe med ”lette signaler” og en gruppe med ”svære signaler.” Som ved vores mesterskaber er der også valgfri stykker, der skal have minimum samme sværhedsgrad og længde som gruppen med bunde signaler, som man vælger fra.
Der kan være behov for at skulle købe noderne til nogle af stykkerne, da der er copyright på dem. Der er anvisning i materialet om hvordan det forgår. De har et nodeforlag hvor man bestiller noderne. Der er en stor tradition for jagthornsblæsning i Tyskland og man vil kunne oplev en fantastisk stemning ved et tysk mesterskab, så det kan kun anbefale at opleve et tysk mesterskab.
Sidste tilmeldingsfrist er 22. april 2022, og betaling for deltagelse skal være modtaget til denne dato. Yderligere info kan indhentes ved henvendelse til Landesbläserobfrau Mandi-Rose Wargenau-Hahn på mail landesblaeserobfrau1@gmx.de. Kontaktinformationer og tilmeldingsvilkår for deltagelse kan findes her på hjemmesiden under udenlandske arrangementer.