OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 27. maj 2021

Racedyst 2021

Trods forhindringer undervejs er det med glæde, at vi kan oplyse at Danmarks Jægerforbund også i år kan afholde den årlige Racedyst den sidste weekend i juli.

Tekst: Jytte Harder

Racedysten er en anerkendt apporteringsprøve, hvor alle stambogsførte hunderacer kan deltage. Hver race kan stille med et hold bestående af 3 hunde samt evt. en reserve, og der dystes om at blive ”Prøvens bedste hold” samt ”Prøvens bedste hund”. 

Racedysten afvikles i år søndag den 25. juli på følgende lokaliteter: 

  • Skive Jagtforening, Svansøvej 9, 7800 Skive v/prøveleder Anethe Karlsen, tlf. 40 35 06 33
  • Strandager Skydecenter, Otterupvej 500, 5270 Otterup v/prøveleder Per T. Knudsen, tlf. 52 14 02 41
  • Stenlille Jagtforening, Plantagevej 1c, 4180 Sorø v/prøveleder Arne Nielsen, tlf. 24 69 08 19

Dysterne vil naturligvis blive afviklet under hensyntagen til myndighedernes retningslinjer i forhold til Covid-19 situationen.

Prøven er en lukket prøve og tilmelding kan kun ske via specialklubberne, hvortil der er udsendt invitationTilmelding skal være sekretariatet i hænde senest 10 dage før prøvens afholdelse. Tilmeldingsgebyr er 225,- pr. deltagende hund. Prøven er anerkendt og resultaterne stambogsføres.

Så har du en super god apporterende jagthund, så kontakt snarest din specialklub for tilmelding. 

Det gældende regelsæt kan ses her.

Yderligere oplysninger vedr. prøvens afvikling kan fås ved henvendelse til de tre prøveledere.