OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 18. februar 2020

Er du en hund efter ny viden?

I Danmarks Jægerforbund tager vi jagthunden alvorligt. Anslået gennemgår ca. 20.000 medlemmer hvert år et eller flere kurser for at dygtiggøre sig selv og dermed hunden.

Der uddannes hvert år ca. 40 nye jagthunde-instruktører, og på landsplan danner ca. 800 frivillige instruktører, samt et utal af frivillige trænere og hjælpere, fundamentet for egnede apporterende jagthunde.

Som et naturligt led i udviklingen og understøtningen af alle de frivillige udbydes instruktøruddannelser, efteruddannelser og opkvalificerende kurser bl.a. via vores forbundsinstruktører. Forbundsinstruktørerne fungerer samtidigt også som bindeled mellem de foreninger, der ønsker at dele viden og erfaringer med hinanden. Mangler jagthundeinstruktørerne i foreningen et tip eller to til undervisningen af hundeførerne, så er de også her klar med en hjælpende hånd.

Tag en snak med din lokale forbundsinstruktør og hør om hvilke muligheder, du ikke bør gå glip af: