OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. juli 2019

Danmarks Jægerforbunds Racedyst 2019

Danmarks Jægerforbunds traditionelle Racedyst afholdes i år over to weekender. Søndag den 28. juli afholdes dysten i henholdsvis Skive og Stenlille – og lørdag den 3. august afvikles den fynske dyst.
Opdateret den 29. juli 2019!

Tekst: Jytte Harder

Racedysten er en anerkendt apporteringsprøve, hvor racerne dyster i hold af 3 hunde. Der dystes om titlerne "Prøvens bedste hold" og "Prøvens bedste hund". Hundene er udpeget af specialklubberne og skal igennem 3 discipliner på dagen; apportering af due, kanin samt apportering i vand, før vinderne sidst på eftermiddagen kan kåres. 

Til Racedysten i henholdsvis Skive og Stenlille har interessen for deltagelse har været stor. I Skive er tilmeldt 39 hunde fordelt på 13 racer, og i Stenlille deltager i alt 33 hunde. De to prøveledere Svend Aa. Madsen (Skive) og Arne Nielsen (Stenlille) har lagt et stort forarbejde i at få arrangeret dette års racedyst, og håber på en rigtig god oplevelse for alle. Tilskuere er meget velkomne!

Katalog for de tre prøver kan ses her: Skive - Stenlille - Blommenslyst

Lørdag den 3. august afvikles den fynske dyst i Blommenslyst, her er tilmeldt ialt 21 hunde, og prøveleder Per Knudsen er i fuld gang med forberedelserne.

Resultater fra prøven vil kunne ses her på hjemmesiden, når alle dyster er afviklet.