OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. september 2018

Vinderklasseprøver Efterår 2018

Offentliggjort den: 26. september 2018

Program for Danmarks Jægerforbunds Vinderklasseprøver - efteråret 2018 for stående jagthunde.

Tekst: Jytte Harder

Danmarks Jægerforbund afholder i dagene 5. – 7. oktober i alt fire vinderklasseprøver for de stående jagthunde. Vinderklasseprøverne henvender sig til de hunde, der har kvalificeret sig i henhold til Dansk Jagthunde Udvalgs fælles markprøveregler. Prøverne er opdelt for engelske og kontinentale racer, og hundene afprøves parvis i det åbne landskab, hvor der nedlægges fugl over hundene. Efter en afsluttende matchning placeres op til seks hunde på hver prøve.

Fredag den 5. oktober kl. 8.30 på terræner omkring Terkelsbøl (engelske racer): Mødested: Terkelsbøl Bygade 50, 6360 Tinglev.

Lørdag den 6. oktober kl. 8.00 på terræner omkring Hjallerup (kontinentale racer): Mødested: Hjallerup Jagtcenter, Kærsgård Engvej 15, 9320 Hjallerup.

Søndag den 7. oktober kl. 8.00 på terræner omkring Slagelse (kontinentale racer): Mødested:  Slotsbjergby Forsamlingshus, Slotsbjergvej 42, 4200 Slagelse.

Søndag den 7. oktober kl. 8.00 på terræner omkring Gørlev Sj. (engelske racer): Mødested: Reerslevvej 37, 4291 Ruds Vedby.

Efter en fordeling - på baggrund af antal startende hunde - vil de bedste hunde gå videre til Dansk Jagthunde Udvalgs Danmarksmesterskab for stående jagthunde søndag den 14. oktober i Vejen, hvor der dystes mod hunde fra de øvrige hundeorganisationer. Katalog med de deltagende hunde offentliggøres på DJU’s hjemmeside onsdag den 10. oktober.

Danmarks Jægerforbund afholder endvidere to Vinderklasseprøver efter DM:

  • Lørdag den 20. oktober ved Egeris (kontinentale racer)  - tilmeldingsfrist onsdag den 10. oktober
  • Lørdag den 20. oktober ved Assens  (engelske racer) - tilmeldingsfrist onsdag den 10. oktober

Program for disse prøver offentliggøres efter tilmeldingsfristen. 

Resultater fra alle Vinderklasseprøver vil kunne ses her på siden, når resultaterne er tilgået sekretariatet. 

Knæk og bræk til alle prøvedeltagerne!