OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. juli 2017

Status: Det går godt til årets haglskydeprøver

Kaster man et blik på den foreløbige status over årets haglskydeprøver, ser det fornuftigt ud. Der er også stadig pladser til årets resterende prøver, men skal beståelsesprocenten holdes oppe, skal der naturligvis trænes.

Tekst: Lars Thune Andersen, Danmarks Jægerforbund

Ved udgangen af juli 2017 er der afholdt 23 af de 55 planlagte haglskydeprøver i 2017.

1566 aspiranter har været til prøve, og af dem er 979 (62,5%) bestået. Beståelsesprocenten er dermed højere end sidste år, hvor 59,7% bestod prøven. Dette er dog ikke usædvanligt, da beståelsesprocenten normalt ligger lidt højere midt i prøvesæsonen - formentlig fordi aspiranterne er bedre forberedt til prøven.

Haglskydeprøvesæsonen slutter med årets sidste haglskydeprøve på Moseby flugtskydningsbane den 1. december. Frem til da er der gode muligheder for at aflægge haglskydeprøven, der er nemlig en del ledige pladser endnu. Til de resterende 32 prøver er der pt. tilmeldt 567 aspiranter. 

Har du brugt for hjælp til at bestå haglskydeprøven kan du her læse mere om prøven, samt finde skydebaner som tilbyder undervisning af haglskydeprøveaspiranter.

Du kan også finde videoer til "tørtræning" her.

Vi har samlet en artikel med gode tips til haglskydning her - og er du nyjæger kan du måske finde en masse anden inspiration i vores nyjægermagasin her.