Racedysten 2017
Danmarks Jægerforbunds Racedyst 2017 afholdes i år den 30. juli i henholdsvis Skive, Vissenbjerg og Stenlille.
Søndag den 30. juli afvikles Danmarks Jægerforbunds traditionelle Racedyst. I år afvikles dysten i henholdsvis Skive, Vissenbjerg og Stenlille. Prøven er en anerkendt apporteringsprøve, hvor racerne dyster i hold af 3 hunde. Der dystes om titlerne som hhv. "Bedste stående og ikke-stående hold" samt "Bedste individuel stående og ikke-stående hund". Hundene er udpeget af specialklubberne og skal igennem 3 discipliner på dagen; apportering af due, kanin samt apportering i vand, før vinderne sidst på eftermiddagen kan kåres.
Der er til de tre dyster i alt tilmeldt 84 hunde fordelt på 13 racer.
Katalog kan ses her: Skive - Vissenbjerg - Stenlille.