OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 09. september 2017

Nyt jagt-musikstykke til FM i jagthorn 2018

Traditionen tro har Danmarks Jægerforbunds jagthornsudvalg netop godkendt det ukendte stykke som skal blæses af grupperne i mesterklassen under næste års forbundsmesterskab i jagthornsblæsning.

Den professionelle trompetist Peter Wilhelm Deichgräber, som mange kender som dommer fra nogle af Danmarks Jægerforbunds tidligere afholdte forbundsmesterskaber, har komponeret jagt-musikstykket ´Hjerl Hede 2018´. Musikstykket der skal blæses af grupperne i mesterklassen blev på udvalgsmødet den 9. september godkendt af et enigt jagthornsudvalg.

De fire stemmer i musikstykket er indspillet og optaget, så de kan downloades fra Danmarks Jægerforbunds hjemmeside sammen med noderne. Som sædvanligt kan partituret også hente fra samme side.

Lydfiler og noder kan hentes på www.blæsjagthorn.dk

Vi ses på Hjerl Hede