OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 21. november 2017

Jagttegn i lydbogsudgave er opdateret

Lydbogen til undervisningsmaterialet Jagttegn er blevet genindtalt, så det stemmer fuldstændig overens med den sidste version af bogen.

Danmarks Jægerforbund og SEGES forlag har sammen valgt at opdatere lydbogsversionen af Jagttegn, og derfor er den sidste nye version nu tilgængelig på jagtproeven.dk.

Forlaget har igen arbejdet sammen med en professionel skuespiller, for på den måde at sikre et stærkt auditivt udtryk.

Lydbogen er tilgængelig for alle med login til jagtprøven.dk, og bruges flittigt at alle typer aspiranter som studerer frem mod jagtprøven.

Det store vildtkendingsafsnit er blevet opdelt i tre mindre afsnit for bedre at kunne finde de enkelte vildtarter. Denne feature er blevet tilført i samarbejde med jagttegnskursuslærere som dagligt arbejder med aspiranter der er læseudfordret. Tak for hjælpen.

Find og lyt til lydbogen her med dit login