OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Mød DJ på Jagt og Outdoor messen i Odense

Den 1. – 3. april står Danmarks Jægerforbund klar til at møde gæsterne på Jagt og Outdoor messen i Odense. Besøg vores stand i Hal C og få en snak og en kop kaffe, prøv aktiviteterne i børnehjørnet eller få dit trofæ opmålt.

Fredag den 1. april fra klokken 14 til 19 samt lørdag og søndag den 2. og 3. fra klokken 9 – 17 står Danmarks Jægerforbund klar til at møde de jagt og outdoor interesserede danskere til messen i Odense Congress Center.

Du kan blandt andet prøve aktiviteterne i vores børnehjørne, få dit trofæ opmålt og købe udvalgte artikler fra webshoppen. Og så er vi naturligvis klar til en snak med eksisterende og kommende medlemmer om jagt, natur og Jægerforbundet.

OBS: Vi opmåler som udgangspunkt kun trofæer fra kron-, då-, sika- og råvildt samt vildsvin, muflon og ræv efter CIC's regler.

Vores stand er i Hal C på plads 3121.

Du kan også høre vores formand, Claus Lind Christensen og vores jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, der holder foredrag i foredragsområdet i Hal A.

Lørdag den 2. april kl. 10: Claus Lind Christensen fortæller under overskriften ”Er vi jægere, eller er vi forvaltere?” om jægerens rolle i naturen i nutiden og i fremtiden.

Søndag den 3. april kl. 14.30: Niels Søndergaard holder foredrag om udsætning af fjervildt med fokus på den foranstående revision af udsætningsforliget: Hvor står vi henne? Hvad skal der ske i fremtiden? Og hvad har vi jægere gjort, for at sikre os bedst muligt til forhandlingerne? 

Adressen til messen er

Odense Congress Center

Ørbækvej 350

5220 Odense SØ

Og du kan læse meget mere, om hvad der ellers sker på messen på www.jagtogoutdoor.dk.

Vel mødt!