OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 07. september 2016

Berigtigelse af artiklen ”Tak til skydebrillerne”

I september-nummeret af Jæger indgår en artikel om en voldsom sprængning af låsestolen på en Sako 75 Finnlight. Heldigvis for brugeren har der været anvendt skydebriller, hvilket formentlig har reddet synet for brugeren.

I artiklen nævnes der en række serienumre på Sako og Tikka rifler, der burde have været tilbagekaldt.

Denne information er imidlertid ikke korrekt, pointerer Sakos danske importør, Nordmark Danmark.

- De Sako 75 Finnlight og Tikka T3 Stainless rifler, der i sin tid var omfattet af en tilbagekaldelse, er identificeret af Sako. Disse rifler har været omkring fabrikken i Riihimäki, Finland. På fabrikken har man foretaget de indgreb, der var nødvendige for at sikre at riflerne igen er fuldt funktionsdygtige og lever op til Sakos strenge sikkerhedskrav. Sako bekræfter, at ALLE rifler omfattet af SAKO 75 Finnlight og Tikka T3 Stainless tilbagekaldelsen har været omkring fabrikken. Ejerne af disse rifler er blevet kontaktet personligt via grossister og de forhandlere, der har forestået salget. I Danmark er der IKKE solgt Sako 75 Finnlight rifler via Normark Denmark A/S, der har været omfattet af tilbagekaldelsen, siger Nils Juul Larsen, der er administrerende direktør i Normark.