Vildfaren kugle rammer mand

Tirsdag, 02. jun 2015

Tirsdag den 2. juni 2015 blev vi af en af vores lokalforeningsformænd i Danmarks Jægerforbund gjort opmærksom på, at der i Odder syd for Århus var sket en ulykke, hvor en mand var ramt af et projektil cal. 22. Manden var blevet ramt oveni hovedet, hvor kuglen trængt ind under huden.

Vi kender ikke de konkrete omstændigheder, og vi ved derfor ikke, om uheldet er sket i forbindelse med regulering i nærheden af mandens bolig eller i forbindelse med skydning af anden karakter. Uanset årsagen, så går vi naturligvis ind i sådan en sag, og foretager de nødvendige vurderinger.

Og selv om vi ikke kender årsagen, vil vi gerne komme med en meget klar opfordring til, at alle sikkerhedsregler under regulering og jagt overholdes. Dertil skal vi også komme med den klare opfordring, at når der foretages regulering i bynær bebyggelse, at der laves en meget klar parole, som skal udarbejdes til det givende sted.

Til hjælp for at udarbejde denne parole, findes der her en vejledning, lige som det anbefales, at de, som er ansvarlige for reguleringen i bynær bebyggelse, gennemgår et af de kurser i regulering, som udbydes af Danmarks Jægerforbund.

Se mere om regulering og uddannelse her.

I lyset af ulykkens karakter følger vi naturligvis sagen tæt. Danmarks Jægerforbund kender ikke sagens præcise omstændigheder, men vi vil gerne komme med en meget klar opfordring til, at alle sikkerhedsregler under regulering og jagt overholdes