Vilde mink søges

DTU beder de danske jægere om hjælp til at skyde og indsende vilde mink. Årsagen er en alvorlig minksygdom, som breder sig.

Der er nu to områder omkring Holstebro og Vendsyssel, hvor mange minkfarme er smittet med virussygdommen Plasmacytose.  Vilde mink, der er smittet med virus, kan udgøre en risiko for smitte til farmene. Der er derfor behov for at få jægerne til at deltage i en kortlægning af smitten.

Jægerne er meget vigtige i dette arbejde, og det har også vist sig, at de gerne vil gøre en indsats, som det også er set med bekæmpelse af mårhunden. De regulerede mink kan afleveres til de lokale vildtkonsulenter, der sikrer, at de indsendes til undersøgelse. Det er vigtigt at notere stedet for regulering af mink, således man ved, hvor eventuel smitte er i området.

”Vi håber på at vi kan få op til 500 vilde mink fra hvert område til undersøgelsen. Virus udskilles gennem spyt, urin og gødning, og der kan gå måneder eller helt op til flere år fra en mink bliver smittet til den dør af sygdommen. Mange mink har ingen symptomer, selvom de er smittet”, siger Mariann Chriél, DTU-Veterinærinstituttet.

Direkte kontakt mellem dyr er den hyppigste smittemåde, ligesom smitte fra tæve til hvalpe er en stor risiko. Ligeledes kan fugle være passive smittebærere fra en farm til en anden. Når dyrene er smittede, danner de antistoffer i blodet, der kan måles med en test.

Dansk enegang
I Danmark startede bekæmpelse af plasmacytose på frivillig basis i 1976, hvor alle minkfarme var smittede med sygdommen. Gennem mange års målrettet arbejde kom man i midten af 1990-erne op på, at andelen af plasmacytose-fri besætninger steg til ca. 90 pct., og i 1999 blev bekæmpelse af sygdommen lovpligtig.

Danmark er det eneste pelsproducerende land, der har iværksat denne storstilede bekæmpelse af denne tabsvoldende virus, og der har været lagt mange kræfter og penge i arbejdet.

”Derfor er det et stort tilbageslag for kontrollen med sygdommen, at den nu har bredt sig til Holstebro-området. Vi er bange for, at der kan gå mange mink i naturen, der kan have sygdommen og dermed smitte farmene. Vi har behov for at få bedre viden om udbredelsen og håber derfor på, at vi kan få hjælp af jægerne til at indsamle regulerede mink til undersøgelse” siger Mariann Chriél.