OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Sneppefald!

Intet andet jagt objekt i Danmark har formået at få sit helt eget udtryk, sådan som skovsnepperne har det. Nemlig udtrykket sneppefald, som en understregning af, at en større mængde af de eftertragtede fugle har slået sig ned i området.

Alle sneppejægere drømmer om at opleve det, men det er lige med at ramme dagen, når det sker. Den dag, hvor snepperne natten forinden er trukket ind i massivt antal fra det nordlige Skandinavien og Østeuropa.

Helge Pilgaard fra Vinderup Jagtforening er blandt de mange, der har sneppejagt som sin favorit. Han er med i et konsortium i et statsskovsrevir i Thy, hvor der var fællesjagt den 6. november. Da blev der løsnet ét sølle skud efter en sneppe.

– Ja, de plejer jo ellers at være kommet på det tidspunkt, men netop plejer er et udtryk, man ikke for alvor kan bruge om snepperne, for intet er sikkert omkring den fugl, siger Helge Pilgaard.

Han havde en plan om at tage af sted for sig selv den 10. og den 12 november, men måtte aflyse på grund af arbejdspres.

Men den 18. november fandt han et hul.

– Det var min sidste fridag inden uge 50, og jeg havde hørt, at der om mandagen var skudt og set betydeligt flere snepper end hidtil, og jeg havde selv om søndagen fået seks snepper omkring Holstebro, så jeg havde en god mavefornemmelse, da jeg kørte derop, beretter Helge.

– Jeg var dog først deroppe en time efter solopgang, for jeg havde ikke forventet så mange fugle, som tilfældet var. Men allerede tre minutter efter at jeg slap hunden, var der stand, og jeg var heldig at få fuglen. 20 meter længere fremme havde Odin stand igen, og den sneppe fik jeg også. Inden for de næste fem minutter så jeg yderligere tre fugle, som jeg kun nåede at skyde til i toppen af træerne, da de ikke blev rejst for stand, og jeg fik da heller ikke nogen af dem.

– Hunden var nærmest for frisk fra start og var vild i varmen på grund al den fært, men efter to timer var farten blevet rigtig og på det tidspunkt havde jeg nedlagt fem fugle. Herefter gik det slag i slag, og i løbet af de næste fire timer skød jeg yderligere 21 fugle og en hare. Jeg pakkede sammen en lille time før solnedgang, da Odin var total træt. Faktisk havde jeg nogle gange svært ved at vurdere, om der var stand eller om han blot stod og samlede kræfter. I løbet at dagen vil jeg vurdere, at Odin havde over 30 stande, for jeg lettede selv kun tre af fuglene, så jeg forstår godt at han var træt. Da han kom hjem, fik han to en halv portion mad, som blev spist prompte, og så faldt han i søvn.

– Jeg havde fået langt mere end jeg havde turde både tro og håbe på, for min hidtil største dag havde givet 10 fugle, så at ende med et udbytte på 26 fugle og en hare, var helt overvældende. Det hele var gået op i en højere enhed, for jeg havde ”kun” set 54 fugle. For to år siden havde jeg til sammenligning over 80 opfløj, og her lykkedes det ”kun” for en kammerat og jeg at nedlægge 18 fugle til sammen, så ja, jeg har i sandhed haft en helt særlig dag. Det bekræftes yderligere af, at min sagnopspundne kammerat, Torben Pors, aldrig har skudt mere end 20 fugle på en dag, og han er ellers passioneret sneppejæger.

I Vinderup Jagtforening har Helge Pilgaard i øvrigt tilnavnet Heldige Helge. Det giver mening.

Skrevet af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund, 22. november 2015